Hans Peter Hartsteen

Hans Peter Hartsteen

Underviser – Camp Future

Hans Peter er underviser på uddannelses- og praktikforløbet Camp Future, hvor han trækker på sin erfaring som iværksætter, leder og konsulent.

I sin undervisning anvender Hans Peter en kombination af praksisnære øvelser, flipped class room, gamification og positiv psykologi. I mødet med studerende er han lyttende og nærværende, og fokuserer særligt med at kvalificere og udvikle deres ideer, så de omsættes til god forretning.

Energiniveauet og tempoet er altid højt, men ved at arbejde med det konkrete og virkelighedsnære inddrages alle.

Når Hans Peter ikke underviser på Camp Future arbejder han som spildesigner. Gennem årene har han stået bag mere end 200 spil i samarbejde med førende universiteter og virksomheder over hele verden. Spillene har været anvendt til en bred vifte af emner, blandt andet forskningsformidling, ledelsesudvikling, salgstræning og implementering af strategi.

Hans Peter er uddannet Cand.Merc og Multimediedesigner med speciale i online undervisning.