Hvorfor er vi her?

april 18th, 2017

De fleste mennesker spørger ind i mellem sig selv, hvad meningen med tilværelsen egentlig er. Det er en del af vi menneskers natur og kultur, at vi søger at forstå verden og vores tilstedeværelse – og i Nobiles har vi som virksomhed selvfølgelig spurgt os selv om det samme. Til forskel fra det tvivlrejsende spørgsmål, om hvorvidt menneskets eksistens er bestemt af Gud eller Darwin, er vi i Nobiles stålfaste i svaret på, hvad der netop er grundlaget for vores eksistens.

Den 1. april blev Nobiles en realitet. Nobiles er en lille og dynamisk virksomhed bestående af konsulenter med mange års konsulent- og ledererfaring samt ambitiøse juniorkonsulenter. Nobiles eksisterer med det formål at skabe en positiv forskel for vores kunder med vores viden og erfaring. Vi ønsker at hjælpe med, at organisationer, ledere og medarbejdere kan udvikle sig til at blive deres egne bedste versioner. Det gør vi ved, at vi som ydmyge rejseledere tager vores kunder kærligt i hånden og fører dem på en rejse, som er skræddersyet efter ønsker, behov og situation. Med ordene nysgerrighed, ydmyghed og ordentlighed beskriver vi vores DNA og rådgivningspraksis. Vi leder derfor kun rejser, som både du, din organisation og vi selv tror på. Vi tror på at indgå langvarige partnerskaber med vores kunder, så vi kan blive ved med at være den strategiske samarbejdspartner med et holistisk overblik – dækkende både strategi, ledelse, organisation og kultur.

Vi glæder os til det fremtidige samarbejde!